Kære elever og forældre

Velkommen

Skolebestyrelsen på Lindeskovskolen vil gerne byde Jer velkommen til Lindeskovskolen, hvor I de næste mange år vil have Jeres daglige gang. I skolebestyrelsen vil vi gøre vores ypperste for at medvirke til, at oplevelserne bliver positive og mangfoldige. Målet må være at skabe afsæt og grobund for såvel faglige som sociale kompetencer, således at den enkelte elev er bedst muligt rustet, når folkeskolen forlades.

Skolebestyrelsens opgaver

Ganske kort skal det nævnes, at skolebestyrelsens formelle kompetencer og opgaver er:

  • At fastsætte principper for skolens virksomhed 
  • At godkende skolens budget
  • At godkende undervisningsmidler
  • At fastsætte ordensregler og værdiregelsæt
  • evt. at give udtalelse til kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af lærere og ledere

Derudover kan skolebestyrelsen stille spørgsmål om alle forhold vedrørende skolen.

Klasserådets opgaver / muligheder

Skolebestyrelsen lægger meget stor vægt på et bredt samarbejde med hele forældregruppen. Vi appellerer derfor til, at der i alle klasser etableres klasseråd. Klasserådets hovedopgave vil være at formidle samarbejde mellem forældre og lærere omkring klassen, samt fungere som bindeled til skolebestyrelsen.

Hilsen Skolebestyrelsen